Favrskov Kommune søger flere podere

Profilbillede
dato

Der mangler podere til at teste børn på skolerne, og PCR-teste medarbejdere i ældreplejen. 

Favrskov Kommune søger podere, der bl.a. kan kvikteste elever i alderen 9 år og opefter. Kommunen tilbyder børnene kviktest én gang ugentligt, og der skal også laves PCR-test på medarbejdere i ældreplejen. 

Kommunen søger pligtopfyldende og selvstændige podere, der er fyldt 18 år. Du skal gerne være god til at omgås og snakke med folk. 

Du kommer til at være i et hold på to til fem podere, som kører ud til skolerne og plejecentrene i kommunen. 

Stillingen er tidsbegrænset til ultimo marts 2022, med mulighed for forlængelse, hvis myndighederne forlænger kravet om test på skolerne. 

Arbejdstiden som poder er i udgangspunktet 37 timer om ugen, men du kan også arbejde færre timer. Timelønnen er 149,62 kr.

Hvis du gerne vil være poder, så send en mail med dit navn, adresse, og telefonnummer, og hvor mange timer du har mulighed for at arbejde pr. uge til Emil Bak Haugaard på ehau@favrskov.dk. Hvis du kan køre i egen bil mellem teststederne, så skriv det gerne i mailen. 

Favrskov Kommune holder samtaler løbende med jobstart hurtigst muligt.

Kilde: Favrskov Kommune: "Vi søger podere til flere målgrupper"