Firma fra Favrskov offer for bedrag

Profilbillede
dato

Over 100.000 kr. blev der svindlet for. 

Et håndværkerfirma i Favrskov Kommune oplevede at blive bedraget af en nyansat. Den nyansatte oplyste både falsk navn og adresse i forbindelse med ansættelsen tilbage i december sidste år. Som alle andre ansatte i firmaet fik manden udleveret firmatøj og fik adgang til en firmabil. Den første uge gik og manden passede sit arbejde til fulde, men så begyndte det ellers at gå stødt ned ad bakke. 

Firmaets kunder henvendte sig og klagede over, at ingen var dukket op som lovet. Det viste sig dog, at det ikke kun var kunderne som ikke kunne komme i kontakt med den nyansatte. Firmaet kunne heller ikke støve ham op – det samme gjaldt en af firmabilerne. Bilen kunne dog spores via GPS til Hadsund. 

Her fandt man bilen tømt for alt af værdi, bl.a. værktøj for ca. 50.000 kr. Efterfølgende har man fundet ud af, at manden har købt ting fra firmaets leverandører og betalt med firmaets midler. 

Den falske medarbejder er stadig på fri fod, men politiet er på jagt efter ham. Han menes også at stå bag andre lignende svindelnumre mod håndværkerfirmaer i det jyske. 

Kilde: Redaktionen