Leder du efter en god krimi, som du kan læse i vinterferien? Hammel Bibliotek er klar med nogle spændende krimier. Her er to af de krimier, som bibliotekarerne anbefaler.
Johanna Mo har skrevet “Skyggeliljen”, som er udgivet i 2022. Læs historien om politikommissæren Hanna, der leder efterforskningen af en far og søns pludselige forsvinden. Hanna tumler samtidig med sin egen familiehistorie, der volder hende adskillige problemer.
Du kan også give dig i kast med “Det sidste søm” (2022) af Stefan Ahnhem. Et makabert fund af to lig på bunden af Københavns Havn peger mod PET. Det gør en ukompliceret sag særdeles vanskelig for efterforsker Jan Hesk, der må opklare forbrydelsen i et spin af ondskab, magtbegær og manipulation.
Der er mere krimi-inspiration fra biblioteket her.