InSide Hammel: Petanquebaner gøres klar til sæsonåbning

Profilbillede
dato

Ved InSide, kulturhuset i Hammel, findes to petanquebaner. Banerne bruges især af Ældre Sagen, men alle er velkomne til at bruge dem. Eftersom banerne bruges af mange, trænger de af og til, til en renovering – og det er lige præcis det de undergår nu. 

Det betyder, at banerne på nuværende tidspunkt ikke kan benyttes, men fra 6. maj og frem til det gode vejr forsvinder, spiller Ældre Sagen igen på banerne. 

Der spilles hver fredag fra kl. 14-15. Ifølge Ældre Sagen er alle velkomne til at deltage i et spil petanque.

Kilde: Byens Nyt