Måske har du allerede hørt om det, måske ikke, men Hammel har fået natteravne. Det vil sige, at der nu fremover vil være en gruppe voksne mennesker der går rundt i Hammel for at holde øje med nattelivet og forebygge hærværk og tyveri.
Hammel har fået en ny gruppe natteravne, som skal holde øje med nattelivet i Hammel. Dette skyldes, at der har været stor utilfredshed i byen med for meget larm og hærværk fra de unge mennesker i byen. Derfor har 19 personer i Hammel skrevet sig op som natteravne for at holde øje med de unge om natten.
Hvis du er interesseret i at sige hej til dem, der skal være natteravne, eller lære mere om deres arbejde, så kan du møde dem den 6. august. De går nemlig parade gennem byen for at introducere dem selv til resten af byen, samt gøre opmærksom på at de eksisterer.
”Vi kommer til at gå i vores gule jakker for at vise, at nu er vi i gang.” Sådan fortæller Heidi Hagen Siem, som er formand i Natteravnenes forening. Indtil videre er de 19 tilmeldte, men formanden håber at mange flere vil tilmelde sig, da hver eneste tilmeldt er en stor hjælp.