Ny fritidsvejleder skal støtte sårbare børn og unge i Favrskov Kommune

Tilskuddet fra Socialstyrelsen gør det muligt at ansætte en fritidsvejleder ti timer om ugen de næste to år.
Profilbillede
dato

Favrskov Kommune vil gerne have flere sårbare børn og unge til at være med i fritids- og foreningslivet. Det hjælper et økonomisk tilskud nu med.

I en pressemeddelelse fortæller Favrskov Kommune, at de med et tilskud på på 348.000 kroner fra Socialstyrelsen, nu kan ansætte en fritidsvejleder til at bakke op om fritidspasordningen. 

Tilskuddet åbner nu op for et toårigt forsøgsprojekt, hvor fritidsvejlederen hjælper børn og unge med fastholdelse i fritidsaktiviteter, f.eks. ved at følges med den unge til aktiviteter, som ellers ville være svært at holde fast i. Vejlederen, der er ansat 10 timer om ugen, vil også arbejde for at udbrede kendskabet til ordningen.  

De sårbare børn og unge får også hjælp i form af et fritidspas, som giver økonomisk støtte til kontingent, udstyr og stævner. 

Det toårige forsøg med fritidsvejlederen starter den 1. februar 2022. 

Kilde: Favrskov Kommune