Ældre Sagen, Røde Kors og Favrskov Kommune har indgået en partnerskabsaftale kaldet 'Sammen mod ensomhed – sammen i fællesskaber'.
Aftalen, der er underskrevet af Hugo Strunge Frank fra Ældre Sagen, Margit S. Larsen fra Røde Kors og Jeanette Rokbøl, ældrechef i Favrskov Kommune, har til formål at styrke samarbejdet mellem kommunen, frivillige og foreninger i lokalområdet.
Den nye aftale bygger videre på en tidligere samarbejdsaftale mellem de tre parter. Aftalen er forpligtende og konkret, og har til formål at give alle ældre borgere mulighed for at blive en del af et fællesskab.
Den indeholder også konkrete mål, som at medarbejdere i hjemmeplejen skal opspore ældre, der oplever ensomhed, og at alle aktivitetstilbud til ældre skal indføre rammer for det gode værtskab.
https://favrskov.dk/nyheder/ny-partnerskabsaftale-arbejder-faellesskaber