Alle borgere i Hammel kan nu se frem til d. 1. oktober, hvor byen bliver en butik rigere.
D. 1. Oktober åbner en ny spændende butik, som alle borgere i Hammel kan se frem til. Det bliver en lille hyggelig specialbutik, hvor ejeren vil sælge en masse lækre specialiteter, som f.eks. kaffe, øl, the, vin, gavekurve, brugskunst og andre unikke specialiteter.
Hvis du sætter pris på de lidt finere ting i livet, så er denne nye butik uden tvivl en butik, som du skal slå et smut forbi når den åbner.
Du har måske lagt mærke til, at der har været fuld gang med noget ombygning i butikken. Tidligere havde Nybolig kontorer i lokalerne, men siden Nybolig Hammel gik konkurs tilbage i 2018 har de stået helt tomme. Bortset fra en enkelt pop-up butik, som benyttede lokalerne.
Nu kommer der altså en masse nyt liv i disse lokaler igen med denne spændende butik. Sæt derfor et kryds i kalenderen d. 1. oktober, så du kan slå et smut forbi Østergade 15 og opleve den nye butik.