Nye byggegrunde til salg på Hvedebakken i Hammel

Foto: Favrskov Kommune.
Profilbillede
dato

Favrskov Kommune sætter nu yderligere 22 byggegrunde til salg på den populære udstykning Hvedebakken i den sydvestlige del af Hammel. Frist for indsendelse af bud er 20. juni.

De 22 grunde er en del af et stort, nyt boligområde, der udover Hvedebakken også tæller udstykningen Kornmarken.

Om Hvedebakken

Hvedebakken er en del af et stort, nyt boligområde i den sydvestlige del af Hammel.

Grundene ligger attraktivt placeret på kanten mellem byen og det åbne landskab. Her får I god plads omkring jer, mens I på samme tid har nem adgang til alt, hvad I har brug for i dagligdagen.

Den integrerede institution Børnehuset Grævlingehulen ligger få hundrede meter fra udstykningen, og der er under to kilometer til den nærmeste folkeskole, Søndervangsskolen.

Et veludbygget stistystem gør det nemt at cykle til skole, fritidsaktiviteter og indkøb.

Der er i løbet af de seneste år flyttet rigtig mange børnefamilier ind på villavejene i området, så man vil opleve at flytte ind i et kvarter med masser af liv og mange nye legekammerater.

Læs mere om grundene på kommunens hjemmeside.

Kilde: Favrskov Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.