I går drejede Vaccination Hammel nøglen om, efter at den sidste borger havde fået det sidste stik som beskyttelse mod corona virus.
Det er det tidligere plejehjem Skaghøj i Hammel, der taget mod borgere og beskæftiget en række podere, som nu må finde ny beskæftigelse.
Nu skal det tidligere plejehjem gøres hurtigt klar til ukrainske flygtninge, som måske kommer til Favrskov Kommune, oplyser Region Midtjylland.
Regionen oplyser også, at borgere, der har booket tid til coronavaccination efter torsdag den 10. marts, vil blive kontaktet telefonisk, så der kan findes en ny tid til vaccination.
I disse dage, nærmere bestemt den 11. marts, er det iøvrigt to år siden, at regeringen lukkede landet ned, så smitten ikke ville true danskernes sundhed og overbelaste sygehusvæsenet.
En del danskere reagerede på pressemødet ved at strømme til supermarkeder for at hamstre toiletpapir og andre livsfornødenheder.