VORES Hammel har talt med Rasmus Lebech, der er bestyrer af Hammel Boghandel, for at få et indblik i, hvordan butikken har udviklet sig igennem tiden. Rasmus fortæller, at butikken har haft mange forskellige ejere og navne i løbet af årene, men at det altid har været en boghandel i den ene eller anden form.
I dag er Hammel Boghandel stadig en boghandel, men udover salg af bøger, som er det de primært sælger, så udbyder de meget andet:
“Hammel Boghandel startede i 1876 for at bringe litteratur til Hammels borgere. Men udover bøger, så udbyder vi også kontorartikler, blækpatroner, LP'er og vi laver sågar nøgler. Det startede småt for Hammel Boghandel og udviklede sig så senere,” lyder det fra Rasmus Lebech.
Hammel Boghandel er stadig en vigtig del af lokalsamfundet i Hammel. Rasmus fortæller, at mange kunder stadig foretrækker at købe deres bøger i butikken, da de kan få personlig vejledning og anbefalinger fra de erfarne medarbejdere - og de elsker bøger:
“Vi elsker bøger, vi har høj service og vi er stolte af det,” understreger bestyreren med et smil på læben.
Hammel Boghandel er en af de ældste og mest traditionsrige butikker i Hammel, og det er tydeligt, at butikken stadig har en vigtig rolle i byens lokalsamfund. Med sit brede udvalg af bøger og andre varer, og medarbejdernes ekspertise og personlige service, vil Hammel Boghandel forhåbentlig fortsat bringe litteraturen og andre varer til Hammels borgere i mange år fremover.
Du finder Hammel Boghandel på Østergade 16, og kan ellers følge med på deres Facebookside eller hjemmeside.